Saa lys er mig den hele Jord,
Og Solen skinner, hvor jeg boer,
Og hvor jeg hen mig vender;
Jeg kjender ej til Mulm og Nat,
Paa øde Kyst, i sorte Krat
Min Sol sin Lue tænder.
Og bo’de jeg dybt under Muld,
Hos Diamant og røden Guld,
Alt i det mørke Leje, —
Og bo’de jeg bag Nordens Fjeld, —
Den lyste mig alligevel
Paa alle mine Veje.
Planeter flokke sig omkring
Hver Sol paa Himlens Billedring:
Langt flere min dog ejer;
Thi hver en Tanke født og tyst
Om Solens Billed i mit Bryst
Som en Planet sig drejer.
Gak kun tilsengs bag Vover smaa,
Du gyldne Sol i Himmelblaa!
Det skal mig ikke smerte.
Jeg frejdig ind i Skyggen gaaer;
Thi paa min Himmel Solen staaer
Og skinner i mit Hjerte!