Ingeborg Andersdatter Grytten (v. 1668–1705)

Den anden Davids Poenitentze-Psalme

Siunges som:

I JEsu Navn/ skal al vor Gierning skee/

Salig er den/

Fra Synden løst er/

Og fra sin Ondskab slem sig hafver vend/

Ey tilregnes Misgierninger/

Der for min Siæl

Kom kun frem og ey dvæl/

Bekiend din Synd med Flid/

Saa bliver Gud dig blid

Trofast vær af Hiertens Grund/

Siig ey Falskhed med din Mund/

Tenck paa HErren din Skaber altid

2.

Da jeg min Synd

Fortied hos mig selv/

Og viste ey at giøre Bod med Fynd

Synden brused da som en Elv/

Min Marv og Been

Fick af Hylen et Meen/

Og slet Fortørred var:

Ti HErrens Haand var svar

Paa mig Synder Dag og Nat/

Jeg af Sorrig var ud-mat

Sathan var og med Fristelser snar.

3.

Ti vil jeg nu

Bekiende Synden slem

Og af mit gandske Hierte/ Sind/ og Hu/

Paa min JEsu hans Vunder fem

Stadelig Tro

Deri bygge og boe/

Saa faar jeg strax til Ven

Dig Gud i Himmelen/

Ti vil jeg min HErre From/

For dig sige Synden grom/

Vær du Rede/ og Synden kast hen.

4.

Helgene skal

Paakalde HErrens Navn/

Naar Angstens Strømme kommer Haabetal/

At da Siælen kand finde Havn/

Du est min Skiold/

Frelse du Siælen fra Vold

Saa kand jeg glædelig

Dig priise/ JEsu riig!

Naar du haver frelst mig ud/

Jeg din Syndefulde Brud/

Kand dog Glæde mig fast udi dig.

5.

Viis mig den Vey/

Som jeg skal vandre paa/

Lad mig af Van-art icke sige: ney/

Naar du viser mig ret at gaa/

Lad icke mig

Hesten vrinsk være lig/

Og ey som Mulerne/

Der er ey Bittige/

Hvilcke mand med Bidsel-Tvang

Faar alt Nøde til sin gang/

Som forvolder dem langt større-Vee.

6.

Den onde Krop

Skal mange Plager faa/

Hans Onde Væsen væcker Verden op/

Men den/ som har til Gud attraa/

Den vil Guds Søn

Gifve Himlen til Løn/

Ti glæd dig nu i Gud/

Foragt du ey hans Bud/

Gif din Skaber Lov altid/

Som med Siælen er saa Blid/

Og af Nøden snart frelser dig ud.