Den Attende Sang Om Christi Ærefuld Opstandelse
Siunges som:
Siunges som:
Af Kierlighed ret varm
Seer jeg Qvinder tre som staar her harm/
Fordi de icke fant
Sin kiere Blods-Forvant
I Graven som den døde/
O ney! hand tænckte ant.
2.
De saa ham Kiødelig/
Thi tænkte de hand var og dødelig/
Saa var det og saa vell/
Men dog med saadan skiell/
At Døden ham ey dræbte/
Og slog ham slet ihjell.
3.
Ney! det var ey saa sagt/
At Døden over JEsum hafde Magt/
Hand var ey ene Mand/
Men og saa en Gud sand/
Ja Gud og Mand tillige
Her Døden for sig fandt.
4.
O Død! du blege Hest/
Du dristige og skræckelige Gest/
Vee dig/ du sorte-brand/
Her miste du din Tand/
Strax Frelser Manden døde/
Og Blodet af ham rand.
5.
O! Gud skee Lov/ jeg veed
At hand stod op til vor Retfærdighed/
Før Solen den rand op
Paa nogen Bierge-Top/
Var Liffens Soll opstanden/
Med Seyer/ Siæl og Krop.
6.
Saa snart hand oppe var/
Kom Qvinderne med Salven/ som var rar/
Besørgendes for een/
Der kunde denne Steen
Fra Gravens Dør bortvelte/
Der var dem saa til Meen.
7.
Ey lenge var det til/
En anden Sorrig dennem treffe vil/
Og Ængste dennem meer:
Tiden/ de efter seer/
At Graven er alt borte/
Haart Stød for bruddet Leer?
8.
Maria Magdaleen
Ret Hierte-klemt af denne Sorge-Steen/
Hvor blev min HErre lagt?
Det fick den Qvinde sagt/
I Grafven jeg ey finder
Den mig til Liv har bragt.
9.
Det Tro-Forelsked Blod
I Graven kiger med beængstet Mod/
Paa nyt at lede grant/
To Engler hun da fant
Men JEsum/ som hun elskte/
Fornam hun ey der blant.
10.
Maria Ære nød/
Til hende taler disse Engler sød:
Hvi est du saa Sør-grædt?
O Qvinde! sig os det/
Hun sagde: Ah! de toge/
Min HErre fra mig slet.
11.
Hvor helst og paa hvad Sted
De hannem mone legge/ jeg ey ved/
Som hun saa hafde talt/
Fick hun/ der nær var qvalt
Af Angist/ see sin HErre/
Dog i ukiendt Gestalt.
12.
I blant ukiendelig
For os anstiller endnu JEsus sig/
Dog som en Fader/ der
Sit Barn har Hierte-kier/
For det sig lidet skiuler/
Vil see paa Barnets Fær.
13.
Seer hand det midlertid
Hans Mistelse begræde/ hand strax blid/
Til Barnet løber hen/
At trøste det igien/
Paa samme viis saa handler
Med os vor Siæle-Ven.
14.
Ti strax at JEsus seer
Maria kunde ey for Sorrig meer/
Og hendes Taare rand/
Det kierlig Hierte Brand/
Da lod hand sig tilsiune
Den rette Have-Mand/
15.
Den rette hand vist er/
Der sine Træ fornuftelig beskiær/
Endog at Kiød og Blod
Tit krymper sig der mod/
Naar Syndsens raadne Grene
Skal skiæres af sin Rod.
16.
O! lovet være dig/
Min søde Have-Mand ævindelig/
Mig har du skaaren ret/
Om ey for Verden net/
Dog er Synds Grenen kortet/
Om icke borte slet.
18.
Lyksalig Magdaleen/
Som før af Syndsens Søle var ureen/
Den første du dog er/
Der finder JEsum her/
Da hand stod op af døde/
O! mercker denne Fær.
19.
Hans Moder er og her/
Som Frelsermanden hafde trolig kier/
Den første er hun ey/
Der finder JEsum/ ney/
Men hun/ der fordum vandred/
Paa Helveds brede Vey.
20.
O! det er idel Trøst
For alle klemte Siæle/ ja stor Lyst/
At vores Frelser god
Dog først sig finde lod
Ud af en fattig Synder/
For vælted om i Blod.
21.
Nu er jeg vis der paa
Du vil mig Synderinde/ arme Synder ey forsmaa/
Men naadig tage mig
Til dig i Himmerig/
Hvor jeg da ævig bliver
De hellig’ Engle liig.
22.
Opstandne JEsu sød/
Triumph og Seyer-HErre/ du som brød
Ned Helvede med Magt/
Saa det blev ødelagt/
Lov/ Hæder/ Priis og Ære
Dig derfor være sagt.