Alt ruger Natten i Skoven,
„Hver ganger hjem til Sit; —
„Jeg kan ej gange til Mit, —
Bliver her ved Kildevoven.
„Fordi jeg synger for Penge,
„Synger jeg længer ej glad. —
„Ingen vil høre mit Kvad.
„Vidste de, hvor jeg maa trænge!
„Aldrig jeg lærer at tigge!
„Gud mig vil skjærme for Nød!
„End har min Lomme lidt Brød.
„Kildemand! giv du mig Drikke!“
„Ja, har du Penge i Lomme,
„Perler det strax i Krystal! —
„Men, — Gamle! Aftnen er sval
„Det kunde slet dig bekomme!
„Stakkel! kun smal er din Lykke!
„Derfor jeg nægter dig Vand; —
„Thi Viin jeg give dig kan
„Og af min Nadver et Stykke.
„Dagen du mig forlysted’
„Uden at tænke derpaa;
„Derfor jeg tænkte som saa:
„Han skal ej blive utrøstet!
„Seer du, jeg misted’ min Kone;
„Gid hun maa slumre saa sødt! —
„Hjertet er endnu lidt blødt;
Derfor mig trøsted’ hver Tone.
„Hist staaer i Skoven min Hytte;
„Der du et Leje skal faae,
„Og mine Rollinger smaa
„Gjerne til Liren vil lytte.
„Saa ved den kommende Morgen
„Atter vi gaae til vor Plads; —
„Jeg langer Vand rundt i Glas,
Mens du bortsynger mig Sorgen.”