Til Vaaben! see, Fienderne komme,
til Vaaben I nordiske Mænd!
alt røres den larmende Tromme,
til Kampen hver føie sig hen!
hist fraader codaniske Bølge
af Harm mod Tyrannernes Følge,
op Dannemænd! kæmper i Fædrenes Spoer
for Konge, for Arne, for Frihed i Nord!
Selv Oldingen seer jeg fremtræde,
Han glatter det snehvide Haar,
med Tak for hver fredelig Glæde,
Han modig mod Fienderne gaaer.
Hist blussende Ynglinger iile,
de Britterne skue, og smile,
og diærvelig kæmpe i Mændenes Spoer
for Konge, for Mødre, for Frihed i Nord.
I Aag af Brittanniens Løve
skal Cimbrernes Sønner ei gaae;
dem Tordenskiold lærte at vove,
af Juuler de lærte at slaae.
Pløi Bølgen med ildsvangre Taarne,
vi ere, som Havet, fribaarne,
og døe, eller seire i Juulernes Spoer
for Dannebrogs Ære, for Frihed i Nord.
De seieromstraalede Navne
opflamme hver Dannemands Bryst,
Dans Helte fra Gernerske Stavne
med Nelson skal vove en Dyst.
Alt raver paa slibrige Bane
hans hidindtil seirende Fane,
thi Dannebrog værner fra Daniens Strand
om arvede Hæder og Fædreneland.
Svæv hædret fra kneisende Master
du Danmarks uplettede Flag!
mens Landværn til Bannerne haster
at møde i standende Slag.
Almægtige Hærenes Herre,
giv Danien Seier og Ære!
for Freden at vinde, i Kampen vi gaae,
for Konge og Arne vi stride og slaae.
Falsen.
