En Edderfugl var haardt i Klemme
Og skreg om Hjælp til Himmelen.
En Fisker hørte Fuglens Stemme
Og skyndte sig og frelste den.
„Ak, smukke Fugl, Nordhavets Ære!
Hvor glad er jeg, som frelste dig!
Hvor hvide, skjønne, bløde Fiere!
De skal herefter varme mig.“
Saa plukkede han grisk den Arme,
Og halvdød klager den med Ret:
„Ha, grumme Haand, som tog min Varme!
Hvi gav du mig mit Aandedræt?“