Professor Bangs Skaal
den 1ste Juli 1833
den 1ste Juli 1833
Regentssangen toner bag Muren saa tyst
I Ly af de duftende Linde.
Om Alt, hvad der rører og tryller vort Bryst,
Vi sjunge saa freidigt herinde:
Om Vidskab og Konster, om Frihed og Stat!
Om Viin — og om Hjertets forborgene Skat!
Og medens om Viin og de Yndiges Smiil,
Om Muser og Frihed vi sjunge,
Erindre med Tak vi hver Yndling som snild
Har Ordene lagt os paa Tunge;
Og Hver, som har Røst og en ledende Haand,
Hvis Lærdom og Mønster opflamme vor Aand!
Og mellem de Mange — vel er det bekjendt! —
Som virke, og lære, og sjunge,
Der gives i Axelstad ingen Student,
Hvis Hjerte jo nævner Balfungo:
Jurist, Theolog, Mediciner og Rus,
Hver tømmer til Ære for Manden sit Kruus!
Thi hæver han Stemmen med Klarhed og Aand
Blandt Academiets Docenter,
Da fatter Chirurgen det ledende Baand,
Som knytter hans Videns Fragmenter;
Og staaer han ved Sengen med forskende Blik,
Faaer hiin først Begreb om den ægte Practik.
Og naar i vor Midte de Andre ham seer
Saa jevn og fortrolig at trine,
Saa studentikos i sin hele Maneer,
Saa trofast i Ord og i Mine,
Og hører ham nævnes vor Fader og Ven:
Om gamle Knud Lyne de drømmer igjen!
Og gjælder det frygtløse, mandige Ord,
Og Lærdom og Konster at prise;
Forsamles Studenter ved Bollen om Bord:
Da digter Balfungo en Vise —
Og Visen har Ynde, har Kraft og har Vid,
Som Viser fra Todes og Frankenaus Tid!
Derfor, mens vi sjunge bag Muren saa tyst
I Ly af de duftende Linde
Om Alt, hvad der rører og tryller vort Bryst,
Ei glemmes den Gjæve herinde :
Thi tredobbelt Hurra ved Glassenes Klang
For Lægen, Studenten og Digteren Bang!