Æresqvad om den Tykke
(I Anledning af den absolverede philologicum.)
(I Anledning af den absolverede philologicum.)
1830
1830
Komme, hvo som komme kan —
Hvad jeg sige vilde:
Kommer, alle I, som Man
Her har bedt til Gilde!
Jeg vil Jer om Dagens Helt
Synge simpelt og reelt
En sandfærdig Vise.
I den smukke Randers By,
Hvor han gik i Skole,
Gik af ham ei lidet Ry,
Derpaa kan I stole:
I at æde Kringler, og
Gjøre Vers, og drikke Grog
Søgte han sin Lige.
Hid ifjor Krabaten kom,
(Hist hans Tid var omme)
Fuld af Kringler var hans Vom,
Bugned, som en Tromme —
Ak! men grumme Kattegat
Tvang ham, denne dyre Skat
Snarligen at offre.
Dog, til Roes det være sagt
For hans Fostermoder!
En Grundvold, som hun har lagt,
Man ei let omroder:
Trods sit Tab, som holden Mand
Ligesuldt dog rulled han
Ind ad Vesterporten,
Og da op han monne gaae,
Russe — Navn at vinde,
Paa hans Mave strax Man saae:
Han har Noget inde!
Thi, som en nybagt Student
Til Laudabilis paa Prent
Snart han fik at læse.
Paa Collegier nu som Rus
(Hvad Djævel kan tænke)
Holdt han et gevaltigt Huus,
Sprang paa Bord og Bænke;
Læste, snakked, lo og skrev,
Skrabed, stamped, fløited, peeb —
Det gjør mange Russer!
Men dog i sin Pandesved
Han bestod med Ære —
Hvilket, som I alle veed,
Ingen kan frappere!
Thi hvo kan vel uden Synd
Sige, at vor Helt er tynd? —
See paa ham, hvo tvivler!
Her jeg nu til hans Honneur
Haver gjort en Vise:
Er den ikke, som den bør,
Faaer I Skaansel vise!
Jeg har meent, at nok den gled,
Naar med Punsch den skyldtes ned —
Drik dog, mine Herrer!