Litteræ pro verbis
1832
1832
Ved vor Forsamling sidst i Storestræde
Udspandt sig mellem os ved Talens Hede —
Derom et Ord jeg melde vil idag,
Frygt dog af mig kun ei fanatisk Stormen
Mod Stridens Stof — Din rask forkyndte Tro —
Nei! min Attaque gjælder ene Formen —
Maneren, sig Din Tro forkyndte paa.
Thi skjøndt, i Kraft af hvad jeg føler nu
Og fatter — efter Tvivl og Kamp og Grunden —
Jeg ei som Vished hylde tør, hvad Du
Dig troer at have undersøgt til Bunden,
Er jeg dog ei saa dum og flad og kold,
Og blindet for det Helligste, det Høie,
At Straalerne fra bedre Verdners Sol
Har aldrig funklet for mit indre Øie;
Langt mindre tør Du regne mig til Hoben
Af Bogstavhyldere ved hvert Parti,
Hvem Aanden gik betydningsløs forbi,
Og som ei blues dog ved næseviis Raaben.
Tidt har jeg selv, min Ven! med stolt Foragt
Og bitter Harme seet, hvor Mængden ofte
Har Biblens majestætisk-høie Pragt
Behængt med Kaadheds stivne Narrekofte;
Og tidt, naar jeg har hørt, med aandløst Vid
En lille Stærk at spotte veltilmode,
Hvad Jordens Viseste til hver en Tid
Har grublet paa som Verdens største Gaade:
Jeg selv, af Harm og Vrede greben flux,
Har Vaaben ført mod Uslingen, hvis Latter
Forhaane tør, hvad ei hans Hjerne fatter,
Og talt, som var jeg Hyperorthodox!
Forsaavidt komme let vi til Forliig,
Men — kort og godt — at Jeg er her Personen,
Mod hvem Du troer at turde stemme Tonen
Saa høit — see, det jeg stærkt tilregner Dig!
Veed Du, min stolte Broder! da saa grant,
Hvad sig bevæget har i dette Hjerte?
Veed Du, hvad denne Hjerne saae og lærte
Heellænge for den Dig i Vrimlen fandt?
Har Du ungdommelig forvoven vovet,
Fordi, forstemt og kold, jeg spøgte tidt,
Den Slutning strax at tage paa Credit:
At det er tomt i dette Bryst og Hoved?
Saae Du, hvor hiint med vilde Bølger bruste,
Hvor dette stred om Lys i Tvivlens Skræk? —
Dem begge muligt Skjæbnens Vælde knuste,
Men ei Enhver der vil dem puster væk!
Veed Du, som kjæk Dig kalder Philosoph,
Ei at udfinde Aandens gjemte Stumper
Blandt Massen af det endelige Stof,
Hvori de føres over Livets Sumper?
Vel sandt, at dette Stof ei lover stort;
Men fandt Du kun hos mig, hvad dette lover,
Da har Du, tykkes mig, kun ilde gjort,
Idet, som Ven, Du traf mig til Dig over.
Thi Vennens Navn jeg skjænker aldrig Den,
Hvis Dit og Dat, og hvad det nu kan være,
Ja selv hvis Hjertelav mig river hen,
Men hvis Forstand og Aand jeg ei kan ære!
Dog — midt i Striden siger mig et Vist,
At os kun Ordet skilte, ikke Aanden;
See, derfor byder jeg Dig Fredens Qvist,
Og rækker her som Ven Dig atter Haanden!