Ove Christian Drejer (1806–36)

Til blodig Kamp Forrideren gaaer ud,

For hæderlige Kudske-Rang at krige;

Dog først han maa, saa lyder Kongens Bud,

I Kamp med Werlauff, Thune ikke vige —

        Græd ei for ham, I væne Moer!

        Og frygt ei for, at det skal gaae ham ilde!

        Af den Examen Ingen døer,

        Og ovenpaa bli’er lystigt Gilde.

Saa tager han sig strax Manuducteur,

Og i Naturret, Hurtigkarls Systemer,

Sig læser snart i Ho’det ganske or,

Og løser dansk-juridiske Problemer. —

        Og alt iblandt med Broderflok

        Han muntrer sig ved Punsch og tydske Viser;

        Og naar han saa har drukket nok,

        Han atter i Systemet pliser.

Men naar et Aar saa er tilbagelagt,

Og sig den store Regnskabstime nærmer,

Da Hjertet slaaer i Sextendeles Takt —

Men Ondt ei hændes den, som Himlen skjærmer!

        Naar Klokken slaaer i Taarnet To,

        Han som „Beqvem“ fra Studigaarden iler;

        Strax lader han til Jylland staae,

        Og ved sin Piges Barm han hviler.