Afskeden
Til min Søster, ved min Afreise til Kjøbenhavn
Til min Søster, ved min Afreise til Kjøbenhavn
1827
1827
Saa har jeg da maattet Afsked tage,
Afsked for — Gud veed hvormange Aar!
Afsked med de blide Barndomsdage,
Afsked med min første Ungdoms Vaar!
Afsked med de blide, skjønne Egne,
Hvor saa saligt randt mig Tiden hen,
Hvor endnu Erindring allevegne
Svæver om hver Plet, hvert Tree, hver Green!
Afsked og, o Du min Barndoms første,
Du min tro Veninde! og med Dig,
Og det staaer til gode Aanders Styrke,
Naar Gjensynet atter vinker mig.
Lad mig derfor end een Time trylle
Mig i Tanken til din stille Boe,
For de kolde, vilde Vover skylle
Mellem os, og fjerne Kyster slaae!
Tænke mig, o Søster! ved din Side,
Som i Barndoms eviglyse Vaar,
Da, ukjendt med Jordens bittre Qvide,
Glad jeg spøgte som uskyldigt Noer;
Da en „Blindebuk“ i Storestuen,
En „Komfremmed“, hvori Herren jeg
Var, Madamen Du, og Mine Fruen —
Stroede med Roser blidt vor Vei.
Tænke mig endnu engang de Dage,
Da i salig Ahnen hæved sig
Først min Sjæl til blid, vemodig Klage,
Og det indre Liv oprandt hos mig;
Da saa mange Drømme, underlige,
Søde — som for Virkelighedens Gys
Ak! forlængst har grufomt maattet vige —
Mig omgjøglede i et Tryllelys :
Drømme om en Jord, vi aldrig finde,
Klang af Englechors Halleluja —
Der af Mindet meer og meer forsvinde,
Som vor Barndom vi os fjerne fra!
Tænke mig, da første Gang fra Hjemmet
Udi Verdens vilde Larm jeg foer,
Og jeg stod i Vrimmelen saa fremmed,
Hjerte-Barn, skjøndt Legem-stor!
Tænke mig de glade Frihedsdage,
Da jeg, løst fra Skolens Tvang og Sveed,
Atter vendt i Eders Favn tilbage,
Nød et Gjenskin af min Barndoms Fred;
Tænke alle hine skjønne Dage
End een Gang, før det for sildigt er!
Ved de blide Minder flye tilbage,
Tør ei komme Stadens Tummel nær. —
Hist mod Codans sagte kruste Vove,
Hist mod Biskop Axelshøie Stad,
Hist mod Sjolunds gamle Bøgeskove,
Hist, hvor toner Nattergalens Qvad:
Didhen gaaer min Vei! ukjendte Glæder —
Ak! ukjendte Sorger mange fleer! —
Vente mig paa hine fjerne Steder,
Som mig gjæstemildt snart imøde leer.
Dog, lad kruses blidt den sølvblaae Vove,
Dog, lad kneise Axelshøie Stad,
Dog, lad suse Sjolunds Bøgeskove,
Dog, lad tone Nattergales Qvad:
Kjærere, trods mørke, sorte Hede,
Kjærere, trods Agrens golde Stub,
Kjærere, trods hæse Eglens Rede,
Bliver mig dog mit gamle Eveldrup!
Der min elskede Moder jeg forlader,
Hun min ømme Leder indtil nu!
Der jeg har min ædle, ømme Fader,
Der er Brødre — Søster, der er Du!
Lev da vel! Erindringen om Eder,
Hvor jeg gaaer, blidt styrke skal min Sjæl!
Timen slaaer! Farvel min Barndoms Glæder!
Snart jeg skuer Axelstad! — Lev vel!