PEYRAPAS gestikulerende — meget grovkornet.
Naar Mørket kommer listende
paa Strømpesokker frem,
saa lister ogsaa Antifer
fra Hulens mørke Hjem.
JEAN falder ind — burlesk alvorlig, som et Barn, der spørger.
Hvor ligger denne Hule? —
PEYRAPAS.
I Nord og Vest og Øst: —
der findes saa meget Djævelskab
langs hele Bretagnes Kyst.
JEAN.
Gaar Antifer paa Strømper? —
PEYRAPAS.
Javist gør han saa!
hvor skulde han ellers Futteral
til sine Lægge faa?
JEAN.
Og er han ellers velskabt? —
PEYRAPAS.
I Nord og Vest og Øst
der findes ingen Mor’s Sjæl
med saadant hvælvet Bryst.
JEAN.
Hvad driver han for Kunster? —
PEYRAPAS.
Han gør smaa fikse Hop,
og vugger sig i Hofterne —
og løfter Kjolen op.
JEAN.
Gaar Antifer med Kjole? —
PEYRAPAS.
Javist gør han saa!
man kan dog ej i snævert Liv
og Underskørter gaa.
JEAN.
Men er han da en Dame? —
PEYRAPAS.
Derom faar Du Besked,
naar Du lidt mer’ end jeg om Liv
og Underskørter véd!
Gør en Pirouette og slutter med et Skrabud.
De ler, klapper i Hænderne, drikker og larmer.
