BAS.
Da jeg var ung —
FØRSTE VIOLIN.
Da jeg var glad —
ANDEN VIOLIN
da var jeg rask og stærk,
JENS OMGANG
da stod den hele Verden for mig som et Underværk.
Der var Fortryllelse i alt,
hvorhen mit Blik med Spørgen faldt;
jeg spurgte Blomsten: Tør jeg?
og Blomsten nikked: Jo!
Jeg spurgte Bægret: Vil Du? —
og Bægret til mig lo.
Og mit Øje faldt ud over Havet det blaa,
og de Bølger de lo: Jo vi vil!
Og jeg hejste mit Sejl i den højeste Raa
og lod staa til — lod staa til — lod staa til.
KOR. Jens Omgang og de fire Musikanter.
Og mit Øje faldt ud osv.
BAS.
Saa dryssed Rimen i mit Haar —
FØRSTE VIOLIN
og jeg blev sat og graa —
JENS OMGANG
en Verden fuld af Borger-Held og —Dyd jeg for mig saa’.
Man sikrede sig min Person
for Komité og Kommission:
Jeg spurgte sagte: Bør jeg?
og alle nikked: Jo!
Vi nikked alle sammen —
vi slumred blidt, min Tro!
Ja mit Øje faldt til, mens i Stolen jeg sad
ved en støvet og stor Protokol,
og jeg kradsed, og jeg kradsed, jeg ved ikke hvad,
aa jeg skrev Pokker, ja Pokker i Vold.
KOR. Jens Omgang og de fire Musikanter.
Ja mit Øje faldt til osv.
BAS.
Da drømte jeg, at jeg var ung —
FØRSTE VIOLIN
ja ung og rask og stærk —
JENS OMGANG
og se, den hele Verden var paany et Underværk.
Der blev Fortryllelse i alt,
hvorhen mit Blik med Spørgen faldt:
Jeg spurgte Blomsten: Tør jeg?
og Blomsten nikked: Jo!
Jeg spurgte Bægret: Vil Du? —
og Bægret til mig lo.
Og mit Øje faldt ud over Havet det blaa,
og de Bølger de lo: Jo vi vil!
Og jeg hejste mit Sejl i den højeste Raa
og lod staa til — lod staa til — lod staa til.
KOR sammen med Hjerting.
Og mit Øje faldt ud over osv.
HJERTING staar oprejst med løftet Glas, gentager
og lod staa til — lod staa til — lod staa til
Bort! — jeg vil derud — jeg vil ned til — Styrter et Glas Vin i sig.