Holger Drachmann (1846–1908)

O Morten, Morten Luther,

        Som løb fra Klostrets Kutter

        Og tog en Nonne i din Seng

        Og fik med hende Tøs og Dreng

                — Men ikke mange Penge;

Det Kloster havde spæget Dig,

Men siden hen Du kvæged Dig:

        I Sengen med din Nonnelil,

        I Kirken med din Hus-Postil,

Ved Bordet med din Grydelil

        — Og drak en Flaske Vin dertil

        Og sang til Luthens Strænge:

O Morten, Morten Luther,

        Med Dig din Lære slutter!

        Din Efterfølger gaar i Seng

        Med Fruen, hellig, hvas og streng

                — Og helst med Fruens Penge;

Og Kirken den har avet ham

Og Ris til Bagen lavet ham:

        I Sengen har han liden Fryd,

        Ved Bordet præker han om Dyd

Og blir „Missionens“ Kirkepryd

        — Men lige godt vi slaar til Lyd

        Paa Luthers gamle Strænge:

Ja, Morten, Morten Luther,

        Der findes endnu Kutter —

        Der findes ogsaa Tøs og Dreng,

        Som gerne delte Bord og Seng

                — Men mangler dertil Penge;

De Kuttemænd vil spæge dem

I Stedet for at kvæge dem;

        Og med den svære Hus-Postil

        De nægter Dreng og Pigelil

At varme sig ved Amors Ild,

        — Saa svarer de: gør hvad I vil,

        Men vi slaar Luthers Strænge: