Hej, Graver, Graver kom herop,
Lad Skovl og Hakke ligge;
Slaa Snapsen i din stærke Krop,
Vi vil paa Døden drikke!
Du lærer mig dit drøje Mod,
Jeg synger Dig min Vise;
Om den er daarlig eller god:
Dit Livsmod vil den prise.
De mejes af — de hugges ned —
De ligger dér i Rader;
Du graver i dit Ansigts Sved
De lange, lige Gader.
Du synger til dit triste Værk
Og tjener derved Føden;
Du er — ja næstendels saa stærk
Som selve Kæmpen, Døden!