Jeg ser dem paa Gadehjørnet at staa,
Jeg ser dem, de fader- og moderløse smaa,
Jeg ser dem — og holder for Øjet:
Én vakler og véd hverken ud eller ind,
Én staar dér som Støtte, med Taarer paa Kind
— Én leger saa sorgløs fornøjet!
Du barnlige Leg under pestsvangre Sky,
Du sorgløse Sjæl i den mørknende By,
Du Spurv i de hjemsøgte Gader:
O, havde jeg Evne, som Hjerte jeg har,
Jeg tog Dig og hjem til min Hybel Dig bar,
Jeg blev Dig en Moder og Fader!