Gerne drikker jeg Kildevand —
Men helst til Vinen den røde;
Aldrig jeg drikker af Floden, hvori
Rotter og Katte døde.
Rotter og Katte, og Hunde med,
Svømmer omkring i Floden;
Kyper, sæt mig min „Rømer“ frem,
Som staar saa sikkert paa Foden.
Støt jeg staar paa min egen Grund,
Og dér er Vindruen plantet;
Jeg har vel endnu til en Liter Raad —
Før jeg af Døden blir pantet.
Og kommer Du, Pantejøde, dér
— Lige saa haard som en Kristen —
Og vil Du flaa mig til Hud og Haar
Og lægge mig krum paa Risten:
Saa vil vi nappes en Kende derom —
Med Bægret i Haanden Du fanger,
Saa sandt som mit Vaaben er bedre end dit,
Aldrig en farende Sanger!