Niende, tiende og ellevte Sang blev skreven i Pisa, og udkom i London hos John Hunt i August 1823. Første Stanze. O Welling- eller «Villainton»! (— man si’er at Fama staver Navnet paa to Maader i Frankrig... Den populære franske Digter Beranger har: «Faut qu’ lord Villainton ait tout pris, N’y a plus d’argent dans c’gueux de Paris». I Slutningen af samme (første) Stanze: at komme med Protest, det nytter ej, thi hele Værden vilde tordne «Nej!» Her har Byron som egen Kommentar under sin Text: Skal det være en Setterfejl — Ney? (Query, Ney? — Printers Devil.)
Anden St. Din Handlemaade mod Kinnairds Person i Marinét’s Affære — var lidt ilde. Lord Kinnaird kom til Paris i 1814 og var vel sét baade af Hertugen af Wellington og af den franske Kongefamilie, men da han under de «hundrede Dage» viste sig som en varm Beundrer af Napoleon, blev han efter Restaurationen i 1816 udvist af Frankrig. I Bryssel gjorde han i 1817 Bekendtskab med en Æventyrer Marinét, der var indviklet i en Sammensværgelse, som gik ud paa —- eller sagdes at gaa ud paa — at rydde Hertugen af Wellington, som kommanderede Okkupationshæren i Frankrig, afvejen paa Paris’s Gader. Saavel Lord Kinnaird som Marinét blev tiltalt, men frifunden af Pariserjuryen. Fjerde St. Du er «en flink Skarpretter.» Bliv ej vred, Ordet er Shakspeares. — Macbeth’s Ord til Morderen (3die Akt, fjerde Scene.) Macbeth. Du er en Mester i din Kunst; men den er ogsaa brav, som har besørget Fleance. (Lembckes Overs.) Shakspeare har: «Thou art the best o’the cutthroats. »
Ottende St. Og Pitt, som forestod med Stolthed Styrelsen, han — kan man sige — har gratis ruineret Land og Rige. Mr. Pitt var hverken en Spiller eller Ødeland, og da Nationen efter hans Død betalte hans Gjæld, var dette ikke mindre et Tegn paa Erkendtlighed end en Retfærdighedshandling. — Southey. Femtende St. «O dura ilia messorum!» — «O I landlige Høstkarles stærke Maver!» Horats. Epod. III v. 4. O dura messorum ilia! Attende St. Kan hænds det er en Lysttur — det at glide, som Pyrrho paa et Hav af Spekulation, Pyrrho, Philosophen fra Elis, som tvivlede paa Rigtigheden af enhver Slutning, han selv gjorde, og sluttelig tvivlede paa sin egen Tvivl. (Se foregaaende Stanze.) Nittende St. «Men Himlen» — Cassios Ord — «er over Alle — thi lad os bede!» Se Othello, II Akt, 3 Scene:
Cassio (drukken.) . ». Naada, — Himlen er over os alle, og der er nogle Sjæle, der skal blive salige, og der er andre Sjele, der ikke skal blive salige. Samme Stanze: «Forsynet» — staar der — «lader Spurven falde til Jorden!» Hamlets berømte Ord til Horatio (V Akt, 2 Scene): .…… + Der vaager et særeget Forsyn over hver en Spurv, der falder til Jorden. Sker det nu, saa sker det ikke i Fremtiden; og sker det ikke i Fremtiden, saa sker det nu; osv. Tyvende St. Lykantropi — den Form af Galskab, hvorunder Mennesker gebærder sig som vilde Dyr. Treogtredivte St. som Nadir «med det haarde Liv,» den vilde Persiens Schah. Den for sin Grusomhed berygtede Nadir Schah, en raa turkomannisk Hordeanfører, der opkastøde sig til Persiens despotiske Hersker (1735—1747), gjorde et Tog til Indien, fangede Stormogulen, og blev dræbt ved en Sammensværgelse, da en uhelbredelig Fordøjelsessygdom havde gjort ham næsten vanvittig.
Femogtredivte St. Og I fra Menigmandens Sfære, hvis plumpe Hæl faar Hofmand til at kende hans ømme Knyst. Hamlets Ord til Horatio (Scenen med Graverkarlene, sidste Akt): — Ved Gud! Horatio, jeg har lagt Mærke dertil i de tre sidste Aar; vor Tidsalder er bleven saa spids, at Bondens Taa kommer Hofmandens Hæl saa nær, at den træder hans Sko af. (Lembcke.) Shakspeare har i Originalen Stedet kraftigere — (træde paa den ømme Knyst). Enogfyrretyvende St. Men jeg blir altfor metafysisk. «Tiden er bragt i Vilderede» — jeg med den; Atter Citat efter Hamlet (I Akt, 5 Scene). «The time is out of joint —» Treogfyrrety vende St. «Cairn Gorme» — ogsaa kaldet den skotske Topas, en gullig Krystal, som bærer Navn efter den Bjærghøjde i Inverness-shire, hvor den først fandtes. Syvogfyrret. St. Den her nævnte Lanskoj var den af alle Katharinas Yndlinge, som hun elskede højest; en ung Mand af en saa fin og ejendommelig Skønhed, som man i det Hele kan forestille sig. Hun opdrog ham saa at sige’ fra Dreng af, sørgede
for hans Dannelse, elskede ham grænseløst. En snigende Feber bortrev ham (1784) midt i hans Ungdoms skønneste Flur; han døde i Kejserindens Arme, og hendes Fortvivlelse over hans Død kendte ligesaa lidt Grænser, som hendes Kærlighed til ham havde kendt i levende Live. I tre Maaneder gik hun ikke ud af sit Værelse i Paladset Tzarsko-Selo; og sidenefter lod hun oprejse et glimrende Monument til hans Minde i Slottets Have. Han efterlod sig tre Millioner Rubler, — som han testamentærede Kejserinden, der atter skænkede dem til hans Søster. Katharina af Rusland var ikke smaat anlagt. Treoghalvtredst. St. den Ynde, der slog Troja ned i Støvet og gav os Doctor’s Commons: — Doctors’ commons — de Retslærdes Kollegium i London, hvor ogsaa Skilsmissesager fandt deres Afgørelse og som Byron paa egne Vegne mener at skylde en lille Omtale i Forbigaaende. Femoghalvtredst. St. O «belli Causa» — o «teterrima —« Udtrykket er taget fra Horats’ Satirer (Lib. I. sat. III v. 107—8.) Nam fuit ante Helenam cunnus teterrima belli Causa.
Sexogtredsindst. St. Hos Shakspeare staar «Herolden Hermes, som paa himmelkyssende Fjældtoppe daler. » Scenen i Hamlet (III Akt, 4 Scene) hvor Sønnen taler Moderen saa haardt og bebrejdende til: Hamlet. Se her paa dette Billed og paa dette — Apollos Lokker, Tordengudens Pande, et Blik som Mars til Trusel og til Bud, en Holdning, som Herolden Hermes, nylig nedstegen paa et Fjeld, der kysser Himlen; Og samme Citat igen i Niende Sangs Slutning, St. LXXXV, hvor Byron har Udtrykket fra Shakspeare a «heaven-kissing hill». Firsindst. St. Allusionen «gaa i Klytemnestras Spor» —- og Udtrykket hos Byron «she was not the best wife» viser hen til den Beskyldning, at Katharina skulde have ryddet sin Gemal afvejen. Peter den Tredje døde i Juli 1762, en Uge efter at han var fjærnet fra Regeringen — myrdet i Fængslet, som man sagde. Samlivet mellem de to saa vidt forskellige Ægtefæller var daarligt nok.