Den skønne, korte Nat saa tidt
4.
4.
Den skønne, korte Nat saa tidt
tavs lytted til vor Elskovs Sprog,
mens paa et Blomstertæppe hvidt
vi sad i Hyldebuskens Krog.
Og Hylden dufted, Duggen faldt,
og Nattergalens Trille steg,
og i dens Toner leved Alt:
al Elskovs Alvor, al dens Leg.
Jeg lytted til den skønne Sang.
Hun lo og tog et Blad i Mund,
og over Væng en Trille klang, —
det var en Efterligning kun.