Christian Deichmann (1800–38)

Ogsaa det Skjönne maa döe, som Mennesker, Guder betvinger,

rörer ei stygiske Zeus Kronions det staalhaarde Bryst,

Een Gang mildnede Elskov Skyggernes höie Behersker,

men öieblikkelig tog strengt han Dommen igjen.

Grusomt Vildsviin saarer paa Jagten den deilige Yngling,

og Aphrodite selv ei stiller den Elskedes Saar.

Ei den udöd’lige Moder frelser den gudlige Heros,

naar han ved skäiske Port faldende Skjebnen har fyldt;

men med de samlede Nereus’s Döttre hun stiger af Havet,

hævende klagende Lyd over den prisede Sön.

See! da Guderne græde, da græde Gudinderne alle,

at det Skjönne forgaaer, at det Fuldkomne og döer.

Klagesang selv kun at være paa Elskendes Læbe er herligt;

thi det Vante nedgaaer klanglöst i orkiske Nat.