Mit Rige er ikke af denne Verden.
Nej, ej af denne Verden er dit Rige,
Det viser sig ved første Øjekast:
Forladt og dømt, du staaer i Baand og Bast,
Og Ingen førte dine Forsvarskrige.
Nu Lov og Tak vil jeg dig evig sige!
Saa veed jeg dog et Rige, som staaer fast,
Om end al Verdens Lykkebobler brast,
Som aldrig under Foden bort vil vige.
Var det af Verden, vee os! vi, som flygte
Fra Verdens Riger did med Harm og Smerte
At finde der et Fristed for vort Hjerte.
Men det er ej af Verden. Hvo vil frygte?
Det Rige, Jesus vidner om i Nøden,
Er hævet over Verdens Gang og Døden.
