En hellig Skytsaand svæver over Livet;
Reen steg den ned fra alle Væsners Gud;
Den som et Pant blev Dødelige givet,
At evigt Held er Viisdoms Faderbud;
Tro leder den fra Vuggen og til Graven
I Ve og Vel sin kaarne Yndlings Fjed, —
Og — vakler han — da rækker den ham Staven,
Som Dyden evig fast sig støtter ved.
En Liljekrans den slynger rundt om Jorden;
Fred er dens Bud og Salighed dens Røst;
Den smiler huld, trods hver en Skjæbnens Torden,
Og hellig Kraft den gyder i vort Bryst.
Hvad er den Skytsaands Navn? — Dybt i vort Hjerte
Dens Vælde boer, men og dens Salighed. —
Religion! dig er det, som os lærte
Den himmelsendte Vej til Sjælens Fred!