Den 56. Psalme
Mel. Vreden din afvend.
Mel. Vreden din afvend.
1.
Skaans Evige om mig med Miskundheder,
Thi see! til mig den Dødelige møder;
Den Listige mig trænger og bestrider
Fra alle Sider,
2.
Hver Fiende er en lurende Forræder,
Og mange, som fra klippe-høie Steder
Kun efter mig anspændte Øine trætte,
Mig eftersætte.
3.
Men naar min Nød min Frygt og Skræk forøger,
Jeg da til dig, o Gud! min Tilflugt søger,
Jeg roser mig af Herrens Sandruheder,
Hans Ord mig leder.
4.
Guds Løfter staae, han vil mig Redning skikke,
Jeg troer paa Gud, og jeg forfærdes ikke,
Hvad kan mig vel de Dødelige giøre,
Kan de mig røre?
5.
Ved mine Ord de luure og de lede,
Ulykker vil de over mig berede,
Men frygte sig og hemmelig afgiøre,
Hvad de udføre.
6.
De mine Skridt bevogte, og de vente,
At dog min Fod skal paa det høie skrente,
Og at de da forkorte skal de Dage,
Jeg har tilbage.
7.
Men Folket skal, de skal forgieves støie;
Du er min Hielp — send Redning fra det Høie!
Du dem med Harm i Morder-Gruben styrte,
Som vil mig myrde.
8.
Hvert Angest-Slag af Hiertets Leve-Aare
Du tæller jo! tæl ogsaa mine Taare!
Ja sandelig de ere alle blevne
Hos dig opskrevne.
9.
Naar mine Raab for Jehova opstige,
Min Fiende maa da strax tilbage vige,
Thi Herren er, ved alt hvad jeg maa lide,
Dog paa min Side.
10.
Guds Løfter staae, han vil mig Redning skikke,
Jeg troer paa Gud, og jeg forfærdes ikke,
Hvad kan mig vel de Dødelige giøre?
Kan de mig røre?
11.
Gud! skyldige Takoff’re jeg dig yder,
Jeg lever, og mig i din Frelse fryder;
Fast stod min Fod — jeg kan i Livet være
Dit Forsyns Ære.