Den 24. Psalme
Mel. Vreden din afvend.
Mel. Vreden din afvend.
Første Chor.
1.
Ja Jehova tilhører Jordens Ender,
Hvad Øiet seer, og hvad det ikke kiender,
Man ei for ham et Vaaningssted optænker,
Som ham indskrænker.
2.
Thi han er Gud paa mange Almagts Troner,
Og Landene og Landenes Indvaaner’
Tilhøre ham, og Jordens Konger bygge
Kun i hans Skygge —
3.
Han har med Pragt og majestætisk Orden
Udviilet alt, og trygt befæstet Jorden
Paa Strømmene, som Almagt lagde bunden
Udi Afgrunden —
Andet Chor.
4.
Stor er vor Gud! hvo tør hans Bierg betræde?
Hvo knæle ned i Zion og tilbede?
Første Chor.
Kun den, hvis Haand er reen, til Hielp er villig,
Hvis Siel er hellig.
5.
Som ikke fræk paa Ondskabs Veie træder,
Ei nærmer sig til Gud, som en Meeneeder;
Men sanddrue og med hellig Frygt fremkommer
For Jordens Dommer —
6.
Ham Jehova Velsignelsen tilvender,
Saa er den Slægt, som tør for Gud fremtræde,
Som tør tilbede.
7.
Og denne Slægt, som for dit Ansigt triner,
Det Folk, som du, o Jehova! velsigner,
Som sig kun paa Retfærdighed besidder,
Er Israeliter —
Andet Chor.
8.
Han kommer — han, som Pagt med Zion gjorde,
Ophøier eder, I ældgamle Porte,
At Ærens Konge gjennem Zions Døre
Kan Indtog gjøre!
Første Chor.
9.
O! hvo er vel den store Ærens Konge?
Andet Chor.
Vor Jehova, den Helt, som vi lovsiunge,
Den Stærke, som os gjorde seierrige
I vore Krige —
10.
Han kommer — han, som Pagt med Zion gjorde,
Ophøier eder, I ældgamle Porte,
At Ærens Konge gjennem Zions Døre
Kan Indtog gjøre!
Første Chor.
11.
Hvo er den Ærens Konge, stor og prægtig?
Hvo?
Andet Chor.
Jehova, stærk, nidkier, god, almægtig,
Han, Guders Gud, som Himlene lovsiunge,
Er Ærens Konge!