Den 12. Psalme
Mel. Hielp Gud, at jeg nu kunde.
Mel. Hielp Gud, at jeg nu kunde.
1.
O lær os dine Domme,
Og hielp os, Jehova!
Thi Loddet træffer Fromme,
Og tager dem herfra;
Det river redelige bort,
De Beste mellem Folket
Kun leve meget kort —
2.
En mod en anden fører
Løgn og Bagvaskelse;
Man idel Falskhed hører —
Med Had i Hierterne
Tilsværger hver sin Ven nyt Huld,
Og dog en Ven bedrager,
Der selv er svigefuld —
3.
Men Gud skal selv udrydde
De grumme Hyklere,
Og dem, som tør udbryde
Med stolt Formastelse:
„Vi byde alle, alle Trods,
„Alt, hvad vi sige, gielder;
„Hvo hersker over os?„
4.
O! vi vil ikke frygte:
Saa siger Jehova:
„Naar arme Undertrykte
„Beenængsted’ sukke; da
„Vil jeg opstaae, og I skal see
„Dem i befæstet Lykke,
„Som I bortaandede.„
5.
Og Gud, som vi velsigne,
Vi hans Forjettelser
Ved luttret Sølv kan ligne,
Det fine Sølv, der er
I Jordens Værksted luttret, som
Det var syv Gange smeltet,
Før det af Gruben kom —
6.
Os Jehova bevarer,
Os ved sin Varetægt
Opholder og forsvarer
Mod denne falske Slægt;
Thi den er overalt en Art,
Som yngelsomme Midder,
Der sig formeerer snart.