24. Kristjan den fjerde
Mel. af H. Rung.
Mel. af H. Rung.
Stemmer i, thi nu ville vi sjunge!
Mens fjerde Kristjan var Konge,
da krigede Svier og Daner
alt efter de forrige Vaner.
Og der gaar Dans paa vildene Hav —
saa mangen en danser sig dér i sin Grav.
De mødtes engang og til Dysten
ej langt ifra femerske Kysten;
med Bøsser af Jærn de trilled’,
om Lemmer og Livet de spilled’.
Da kom der fra Fjenden en Kugle,
der gav baade Rifter og Bule.
Omkring fløj saa vide de Splinter,
det var en Salut uden Finter.
Da var der at skue et Under:
slet ingen fornam sine Vunder;
om Broder og Ven monne falde,
for Kongen kun sørged’ de alle.
Men daanet kun var han en Kjende,
han rejste sig brat over Ende.
Paa Sværdet han støttede Haanden
og visked’ sig Blodet af Panden.
„Frisk op! mine Søgutter flinke!
paa ny lader Lynene blinke!
paa ny lader Tordenen skralde!
paa ny lader Hagelen falde!"
Den faldt under Torden og Lynen,
mens Blodet løb Kongen i Brynen;
men, længe før Dag var udrunden,
den blodige Sejer var vunden.
End se vi paa Rosenborg Klædet,
som kongeligt Blod haver vædet.
To hundrede Aar ej udsletter
de kostbare purpurne Pletter.
Hvi skulde da Tiden hin stærke
udslette os Danskhedens Mærke?
Hvi skulde fra Vandet vi drives?
Hvi skulde paa Landet vi kives?
Tidsrøsten jo haver os vækket:
„Pur ud! alle Mand nu paa Dækket!
Formerer den trofaste Kjæde,
da kunne med Lyst I fremtræde.
Om der gaar Dans til Lands eller Vands,
da vinde I Sejerens straalende Krans".