Din Levetid er kort,
Du Strid paa Strid,
O Menneske! vil finde, —
Stort Tab heel tit,
Men ofte lidt
Paa Kampens Mark at vinde.
Der kjæmpes vist
Mod Vold og List,
Mod Armod, Sygdom, Smerte;
Men værste Kiv
I dette Liv
Er den mod eget Hjerte.
Hold Fred og Ro
I egen Bo,
Og — hvis du kan — med Andre!
Med trøstigt Sind
Du derved ind
Til evig Fred skal vandre!