Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag:
„Nu er det Tid!
„Hejs op, hejs op det røde Flag
„Og slaa paa Goten Slag i Slag!
„I Luften spræng og sænk i Kvag!
„Nu er det Tid!
„Før Solen daler, den idag
„Skal skue Fjendens Nederlag
„I Strid!“
Jens Juel gav Agt paa Stormens Brag:
„Ej er det Tid;
„Først op mod Vinden dette Slag!
„Saa har du den og Solen bag;
„Da hejse du det røde Flag!
„Da er det Tid!
„Vel bier Solen, til idag
„Den skuer Gotens Nederlag
„I Strid.“
Niels Juel i Bølgen støder ind
Det blanke Sværd.
Af Kamplyst blusser Heltens Kind;
Dog tæmmer han det raske Sind
Og styrer, op mod Sol og Vind,
Sin tunge Færd.
Han lønlig seer mod Kjøge ind;
Thi Kongen paa dens Tempeltind
Er nær.
Jens Juel sig over Axlen saae
Mod Sjællands Kyst,
Hvor Fjendens stolte Snekker laa,
Alt som en Skov paa Bølgen blaa:
„Nu, Niels! nu er det Tid at gaae
„I blodig Dyst.
„Nu lad du ned for Vinden staae!
„Og alle dine Gutter slaae
„Med Lyst!“
Da slog Niels Juel saa haardt og fast
Paa Fædreviis;
For Kugleskud og Bombekast
Nedstyrted’ fjendlig Spejl og Mast;
Saamangt et dristigt Hjerte brast
Og blev til Iis.
Hist flye de bort i Huj og Hast, —
Her give de dig Skib og Last
Til Priis.
Den Tvillinggreen af Kjæmperod
Sejrskransen bandt:
Besindighed og Heltemod
I Faren hos hverandre stod;
Skjønt strømmeviis det ædle Blod
Paa Dækket randt.
Men Broder fast hos Broder stod,
Med Sværd i Haand, og Fod ved Fod,
Og vandt! —