50. Norsk Fædrelandssang
Mel. af Nordraak.
Mel. af Nordraak.
Ja, vi elsker dette Landet,
som det stiger frem.
furet, vejrbidt over Vandet
med de tusend Hjem,
elsker, elsker det og tænker
paa vor Fa’r og Mo’r
og den Saganat, som sænker
Drømme paa vor Jord.
Dette Landet Harald bjærged’
med sin Kæmperad,
dette Landet Hakon værged’,
medens Øjvind kvad;
Olav paa det Land har malet
Korset med sit Blod,
fra dets Høje Sverre talet
Roma midt imod.
Bønder sine Øxer brynte,
hvor en Hær drog frem;
Tordenskjold langs Kysten lynte,
saa den lystes hjem.
Kvinder selv stod op og strede,
som de vare Mænd;
andre kunde bare græde;
men det kom igjen!
Norske Mand i Hus og Hytte,
tak din store Gud!
Landet vilde han beskytte,
skjønt det mørkt saa’ ud.
Alt hvad Fædrene har kæmpet,
Mødrene har grædt,
har den Herre stille lempet,
saa vi vandt vor Ret!
Ja, vi elsker dette Landet,
som det stiger frem
furet, vejrbidt over Vandet
med de tusend Hjem.
Og som Fædres Kamp har hævet
det af Nød til Sejr,
ogsaa vi, naar det bli’r krævet,
for dets Fred slaar Lejr.