85. Trøst i Trængsel
Folkemelodi.
Folkemelodi.
Jeg fik en Trøst, da Byrden tungest laa,
mit vaade Blik et dejligt Billed’ saa’;
jeg spurgte: „Gud! hvi bøjer Korset ned?“
Et Svar Han gav, som skjænked’ Hjærtet Fred.
Det Kors, det er et Favntag jo saa ømt,
et Favntag, hvorom Verden ej har drømt,
det taler om, du vandt et Barnenavn,
det ejer Hvile blød trods Saar og Savn.
Et Favntag! ja, nu skuer jeg det grandt,
et Favntag Barnet hos sin Fader fandt;
naar Han den spæde trykker til sin Barm,
da hviler Barnet i sin Faders Arm.
Da kan det ske, den stærke Kjærlighed
omfavner fastere end selv den véd,
og Barnet ømmer sig og græder smaat,
skjønt Kjærligheden mente det saa godt.
Ja jeg er svag, derfor jeg fældte Graad,
da Korset saared’ med sin stærke Braad;
mit Kjød gjør ondt, men Aanden takker til,
at Du, min Fader! saa mig favne vil.
Saa vil jeg rolig ligge ved dit Bryst,
og lulle Sjælen ind ved denne Trøst:
Du elsker mig, selv om mit Hjærte brast
i Korsets Favn — Du, Fader, favner fast.
Dog beder jeg: Min Sjæl er syg og mat,
send Livets Roser mig i Smertens Nat;
skal Korsets Favntag end mig bøje ned,
lad mig dog smage, det er Kjærlighed.