I hvilken Himmel, i hvad Tankerige
Udfandt Naturen vel det første Billed
Til dette Aasyn, hvormed den har villet
Hvad den formaaer herneden, hisset sige.
Hvad Skovdryade ejed’ Lokker slige?
Hvad Nymphe med saa blød en Haarvæxt spilled’?
Hvad Sind saamange Dyder vel fremstilled?
Hvorvel derfor mit Liv nu maa bortvige.
Omsonst den efter Skjønhed Øjet hæver,
Som ej saae hine Øjne rolig hvile,
Og hvordan frydsende de huldt omsnære.
Ej veed, hvor sødt er Saar af Amors Pile,
Den som ej veed, hvor hendes Suk sødt bæver,
Hvor sødt hun taler, søde hendes Smile.