De paastaaer dristigt, jeg en Piil har sendt
Til Dem, jeg knap har seet, end mindre kjendt
I disse lange, kjedelige Dage;
Men er det Sandhed — undskyld mig et Smiil —
Da kan det ikkun være denne Piil,
Som her i Hast jeg sender Dem tilbage.
Thi viid, at Guden, dengang da han gik
I Verden ud, af Pile tvende fik:
En gyldenblank, som selve Guden fager,
Og saa en anden, kjedelig og graa,
Som kun han bruger, hvergang han maa gaae
Sin tunge Gang, forklædt som — Kurvemager.