Jeg pranger ei med Tulipanens Pragt;
Min simple Blomst bær Hjemmets Hvergarnsdragt,
Min grønne Ranke sig i Stilhed snoer
Omkring hvert mosgroet Tag, hvor Freden boer.
Jeg tyder Venskab — kan Dig dette fryde,
Da er det Alt, hvad jeg formaaer at byde.
Vilhelm Bergsøe (1835–1911)
