Fjern Dig, Elskte, fjern Dig! Der er Ugler
I de vaade Thevandscirklers Moser;
Der er faldet bittersøde Skoser,
I hvis Indre Hvespens Braad sig skjuler.
Der er faldet Ord, saa spidse, kolde
Som den frosne Naal paa Granens Grene.
Fjern Dig, Elskte, fjern Dig! Er vi ene,
Skal jeg meer end mine Løfter holde.
