Den korte Ferie er endt,
Jeg veed knapt selv, hvad der er hændt
I disse lette Dage.
Dog er det som jeg efterlod
Mit friske, frie Ungdomsmod
Bag Præstegaardens Tage.
Giv mig igjen, hvad jeg har tabt!
Hvorom jeg beder, veed jeg knapt;
Dog tør vel saa jeg skrive:
»Send Astrens hvide Blomsterblad,
Ifald vi skulle skilles ad
Bestandigt her i Live.
Men sender Du et rosenrødt,
Da sender Du et Haab, som sødt
Skal korte Vintrens Dage.
Da faaer jeg, hvad jeg efterlod:
Mit friske, frie Ungdomsmod.
O, send mig det tilbage!«