Jord, vor Stjerne, vendt mod Mulmet,
du har tunge Sange i dit Hjerte,
dette Hjerte, trindt af Have
rammet ind —
Havets tunge Klokker kalder —
ud mod Mulmet blaa Sirener —
Rummets Guld er om os.
Vi er angste, hvorfor angste?
se, hvor hvidt Lys vælder
ud fra Himmelporte,
gylden Lyd som Soles Straaler
vælder over blegblaat,
Guldkanoner dundrer,
slynger Sole ud i Blaaet,
tordenangst er Skyen,
der nu viger —
Syngende —
med blegrød Fodsaal
blødt mod hvide Skyer
tumler Engleskarer om
under Himmelhvælvet,
hvide Tænder ler,
og Kroppe gynger —
gaa, hvor Engle synger,
svævende paa Purpur.
Græsgrønt — ildhvidt —
Sjælesange —
bange Hjerter flygter bange,
røde Roser gror
for hvide Fødder,
pluk dem, kys dem,
græd af Glæde,
aldrig mere skal du græde
under Taageslør
i staalgraa Dage.
Kom dog hid, saa kom dog hid,
syng dog, dans dog, spring paa Marker,
du er ene, hed er Kinden,
blussende af Taarer —
nu er Timen inde,
nu den gyldne Time,
Purpurlyset vælder,
lige nu er Angsten omme,
det skal komme, det skal komme,
det, der tænder Hjerters Brand.
Slut i Arme Øjnes Lyst,
le mod glade Tider,
nu er Timen inde,
Himlens Porte staar vidaabne,
kys de Hænder, der nu rækkes
langsomt ud mod dine —
kys den gyldne Time — —