Paa
Paa
Hil! hil den Dag, der steg af Nattens Skiød,
Paa hvilken Du, hvem Dannisheden ærer
Som Christendoms og Sandheds milde Lærer,
Til Svadas høie Dannefryd blev fød!
Dens Gienkomst aarlig kappes at lovsynge
Dyd, Venskab, Kierlighed, og huuslig Lyst —
Tillad, at ind i dette Jubelklynge
Sig sniger og en Tone fra mit Bryst!
Og jeg velsigner fro din Dag, du Gode,
Ei blot paa gamle, men paa nye Mode;
Ei blot, som Christen, Dannemand, og Ven;
Men, da paa den blev skiænkt min Harpes Toner
Den hierteligste blandt de faa Platoner,
Der gielde Digteren for Millioner,
Velsigner jeg og egenkierlig den.