Jens Baggesen (1764–1826)

„Dig, som, Uskyldighedens Engel lig,

„Mig aabner atter Barnets Himmerig!

„Dig, som jeg sang i digtede Hyrdinder!

„Dig, som sin sidste Krands min Muse binder!

„Dig, som den nynne skal sin sidste Sang!“ —

Saaledes klang det i den Bog, engang

Jeg tog fra Broderen og Søsteren forærte;

Den samme Mening i den samme Klang

Nu flyder af mit fulde Hierte.

Paa Broderen og Tyveriet nær,

Tilfældet er det samme her, som der,

I Aar, som Attenhundrede og sex.

Læs, hulde Digtveninde, hele Brevet,

(Der Side to og treds staaer skrevet)

Som Læserinden, jeg har endelig oplevet:

Som Fru Cicilia von X.