Hyrde-Fløiten
(Efter Göthe.)
(Efter Göthe.)
Morgenvakt af lette Slummer
Jeg i Marken gik og sang
Frank og frie og uden Kummer,
Mens i Skye sig Lærken svang.
La la la!
Et Par Lam dig skal tilhøre!
Sagde Thyrsis, for et Kys —
Smilet syntes ham bønhøre;
Men jeg sang og loe, som nys.
La la la!
Een med smukke Baand forsøgte —
Og en anden Hiertet bød;
Men jeg sang og loe og spøgte,
Og om alt mig intet brød
La la la.
I den stille Aftenrøde
Gik til Skoven jeg engang:
Damons Fløitetoner løde —
Lundens Nattergale sang.
La la la.
Og jeg veed ei hvad mig hæved,
Da jeg nærmte mig, min Barm;
Men den banked, men den bæved —
Og jeg sank ham i hans Arm.
La la la.
Og med eet blev Lunden stille,
Og han kyste mig saa rød —
Og jeg bad ham atter spille;
Og paa ny hans Fløite lød.
La la la.
Engen nu ei meer mig fryder;
Kun til Skoven er min Gang —
Ak! og for mit Øre lyder
Uophørlig Fløitens Klang.
La la la.