Leonore
En Ballade.
En Ballade.
(Efter Bürger.)
(Efter Bürger.)
Lenore foer da Dagen brød
Forskrækt af Søvnens Arme:
Er Vilhelm troeløs eller død,
Hvad forestaaer mig Arme?
Han dragen var med Fredriks Hær
Mod Prag forlængst i Ledingsfærd;
Og havde lovet Breve,
Som altid udebleve.
Af Krigen med hinanden kied,
Monarken og Czarinden,
Omsider foredroge Fred
For blodig Tab og Vinden.
Og begge Hære nu med Sang
Og Spil og Dands og Kling og Klang,
Udmaiede saa fage,
Til Hiemmet drog tilbage.
Og overalt, hvorhen man saae,
Mens Glædestaarer fløde,
Drog alt, hvad kunde staae og gaae,
De Kommende imøde!
Velkommen! Mødrene brød ud,
Velkommen! raabte mangen Brud.
Men eene Leonore
Forbi de Favntag foere.
Hun giennemfloi den hele Rad,
Udspurgte, søgte, ledte
Om Vilhelm; ingen vidste hvad;
Omsonst den Arme svedte.
Da hele Troppen var forbi
Hun slængte sig i Raserie
Paa Jorden hen, bedøvet,
Alt Haab og Trøst berøvet.
Den bange Moder nærmed sig:
„O! det sig Gud forbarme!
O Barn! o Barn! hvad fattes dig?
Hvil i din Moders Arme!“ —
„O Moder! Moder! tabt er tabt!
For mig er Liv og Alt fortabt!
Gud vil sig ei forbarme!
O Vee! o Vee! mig Arme!“ —
„O Barn! o bed dit Fadervor!
Gud see til os i Naade!
Hvo kun sin Lid til Herren slaaer,
Ham vendes Alt til Baade!“ —
„Nei, Moder! Moder! nei, mod mig
Han ei har handlet faderlig!
Hvad nytted al min Beden?
Fortvivlt jeg vandrer heden.“ —
„O! nei! har du til ham dig vendt,
Han naadig dig annammer.
Vær trøstig, Barn, hans Sakrament
Vil lindre al din Jammer!“ —
„O Moder! Moder! Hiertets Brand
Ei Sakramentet lindre kan!
O det har aldrig Livet
Igien de Døde givet!“ —
„Hør, Barn! og om den falske Mand
I fierne fremmed Rige
Troeløs har givet Mund og Haand
Alt til en anden Pige?
Lad fare, Barn, hans Løfters Vind,
Og slaae den Utroe af dit Sind!
Engang ved Livets Ende
Hans Meneed ham vil brænde!“
„O Moder! Moder! tabt er tabt!
Til Qval, til Brand, til Bløden,
Blev eene din Lenore skabt!
Min Redning er kun Døden!
Vær lukt mit Øie, stedse lukt!
Vær slukt, mit Lys, for evig slukt!
Gud vil sig ei forbarme!
O Vee! o Vee! mig Arme!“ —
„O Gud, gaae ei i Rette vred
Med Ormen i sin Vriden!
Hun ei, hvad Læben siger, veed,
Hun synder uden Viden!
O Barn! forglem al Verdens Svig!
Og tænk paa Gud og Himmerig,
Den Brudgom der dig venter,
Dig ved sin Engel henter!“ —
„O Moder! hvad er Himmerig?
O Moder! hvad er Helved?
Hos Vilhelm kun er Himmerig,
Og uden Vilhelm Helved!
Vær lukt, mit Øie, stedse lukt!
Vær slukt, mit Lys, for evig slukt!
Jeg ene ved hans Side
Af Salighed vil vide!“ —
Saa raste med fortvivlte Skrig
Afsindigen den Arme;
Og meer og meer formastelig
Mod Gud udgød sin Harme;
Forslog sit Bryst, og Led fra Led
Vred Fingrene til Sol gik ned,
Og alle Stierner blide
Gik op i Østerlide.
Men uden for nu: trap trap trap!
Man hørte Slag af Hoven,
En Rytter steg af Hesten rap
For Dørren ud til Skoven.
Og lyt! lyt! lyt! den Klingelring
Alt klimpred sagte kling! kling! kling!
Da lød tilsidst en Stemme
Igiennem Dørrens Klemme:
Holla! Holla! luk op, min Glut!
Hvad? vaager eller sover
Min Skat? Er venlig eller mut
Den Engel, jeg mig lover? —
„Ak! Vilhelm, du, i Storm og Nat!
Ak! jeg har grædt mig øm og mat!
Hvad kunde Vilhelm hilde?
Hvi kommer du saa silde?“ —
„Vi sadle blot om Midienat;
O! hvis den Vei du kiendte!
Jeg seent til Hest mig havde sat,
Seent kom jeg dig at hente.“ —
„Ak, Vilhelm! først i Hast kom ind!
Derude suser barske Vind;
Kom ind, og lad mig varme
Min Ven i mine Arme!“ —
„Lad suse Vind i Skov og Krat,
Lad suse, Glut, lad suse!
Min Ganger skraber! det er Nat!
Jeg her tør ikke huse!
Kom! Kaaben om! og sving dig op
Paa Hesten bag mig! I Galop
Jeg end maa hundred Mile
Til Brudesengen ile!“ —
„Du vil mig hundred Miil før Dag
Til Brudeleiet bringe?
Og nylig Kirkeklokkens Slag
Alt elleve lod klinge!“ —
„Blik om dig! Maanen skinner klart;
Vi ride med de Dødes Fart;
Jeg end før tolv det ringer
I Brudeseng dig bringer!“
„Sig, hvor er da din Brudesal?
Hvor er dit Sovekammer?“ —
„Langt, langt herfra — taus, smal, og sval:
Sex Brædder og to Klammer!“ —
„Er Rum for mig?“ — „For mig og dig!
Kom, Kaaben om, til Hest med mig!
Skuf ei de Budnes Haaben!
Vor Høitidssal staaer aaben!“
Hun kasted Kaaben om sig, svang
Sig op, og fast sig klynged
Bag Rytteren. Og Hesten sprang,
Og hele Jorden gynged!
Og Hurrah! Hurrah! hop hop hop!
Det gik i susende Galop,
Saa Hest og Rytter fnyste,
Og Flintestene lyste.
Paa høire Haand, paa venstre Lie,
Foer Biergene tilbage —
Hvor dundrede hver Vei og Stie!
Hvor hørtes Broen brage!
„Hvad bange, Glut, i Maanens Glands?
Hurra! rask er de Dødes Dands!
Hvad? frygter du de Døde?“ —
— „Ak nei! — dog lad de Døde!“ —
„Tys! hørte du den Sang og Klang?
Af Liig jeg aander Lugten.
Hør Klokkeklang, og Dødningssang,
Og Ravne hist i Flugten!“
Og see! en Skare nærmed sig
Med sorte Kiste sørgelig;
Og hule Stemmer løde:
„Vi jorde vil den Døde!“
„Ved Midnat Liget Jorden giv,
O Trop, som du mon pleje!
Jeg bringer først min unge Viv
Med mig til Brudeleje.
Kom, Klokker, hid med Chor og Klang,
Og syng mig for min Brudesang!
Kom, Præst, og vie os begge,
Før vi til Sengs os lægge!“
Det taug; og Baare svandt, og Lig;
Men lydig fulgte Resten,
Og Hurrah! Hurrah! vendte sig
Og fulgte tæt bag Hesten.
Og stedse fremad, hop! hop! hop!
Det gik i susende Galop!
Saa Hest og Rytter fnyste,
Og Flintestene lyste.
Hvor foer de Farende forbi
Nu Hytter, og nu Slotte!
Hvor svandt paa høir’ og venstre Lie
Skov, Mark og Field og Grotte!
„Du gyser? — Maanen skinner klart!
Hurrah! de Døde ride snart!
Glut! frygter du de Døde?“ —
„Ak! lad i Roe de Døde!“
Det gik forbi et Rettersted.
I Maanens Skin om Hiulet
En Lufttrop dandsed op og ned
Halv synlig, og halv skiulet.
„Hop, hop, Gespenster! rask herhid!
Kom, Lufttrop, kom og følg mig did,
Og fletter Brudekrandsen
Os hist i Høitidsdandsen!“
Og Hurrah! Hurrah! Vift i Vift
Den Trop bag Følget bruser,
Som giennem øde Klippers Rift
Nordhvirvelvinden suser;
Og stedse fremad, hop! hop! hop!
Det gik i stormende Galop,
Saa Hest og Rytter fnyste
Og Flint og Kampe lyste.
Hvor fløi, hvad Maanen skinte paa
Dybt i det mørke Fierne!
Selv Himlen syntes at forgaae,
Saa flygtede hver Stierne!
„Du gyser? — Maanen skinner klart!
Vi ride med de Dødes Fart!
Glut! frygter du de Døde?“ —
— „O Vee mig! — Lad de Døde!“ —
„Rap! Midnatshanen galer snart!
Jeg aander Morgenduften;
Nap! stræk dig! til den sidste Fart
Paa Jorden giennem Luften!
Fuldendt! fuldendt er vor Galop;
Vi rede med de Dødes Hop!
Hist Høitidssalen blinker,
Hvor Brudesengen vinker!“ —
Og rask imod et Gitters Værn
Det gik i Farten lige —
Et Pidskesnært — og Bolt og Jern
For Slaget saaes at vige;
Og op fløi Porten, Laasen sprang,
Og Knokler under Jorden klang,
Paa Veien, mellem Rader
Af sorte Marmorplader.
Der standsede det. — Men Skræk og Gru!
Den Rytters Hielm og Taske
Faldt af; hans Harnisk gik itu;
Hans Rustning sank til Aske;
Hans Legem blev en Rad af Been,
Hvorpaa et Dødninghoved green;
En Lee han trak isteden
For Sabelen af Skeden.
Vildt steiled Hesten, vrinsked, fnøs;
Høit hørtes Skrald af Torden,
Lenore svedte, skialv, og gøs —
Da sank det alt i Jorden,
Og bange Hyl i Luften lød,
Og Hyl opsteg af Gravens Skiød,
Af Angest, Nag og Smerte
Var knust den Armes Hierte.
Nu dandsede ved Maanens Glands
Hint Følgeskab fra Kulen
I Kreds en skummel Dødningdands
Med Hyl i Hyl om Hulen:
„Trods aldrig fromme Moders Bud!
Træt aldrig, Støv! med Himlens Gud!
Din Krop er Ormes Føde.
Din Siæl see Gud imøde!“