Antologier

Det er saa yndigt, naar Sol gaar ned,

naar Nat fremruller, og Dagen ender,

at kunne sidde i Kjærlighed

om Arnens Lue blandt kjære Venner!

          Og blidt og stille

          med Røster milde

        i Kvælden silde

          at tales ved.

Det er saa yndigt at tænke paa,

naar Stjærner tindre paa Himmelbue,

at der vort Hjem vi engang skal faa,

skal Jesus Aasyn til Aasyn skue!

          Ja, at derinde

          skal Sorgen svinde

          og Glæden vinde

          til evig Tid.

Kom da vor Frelser og vær vor Gjæst,

saa ofte som vi her sidde sammen;

din Aand den milde os lære bedst

med Barnetro at istemme Amen!

          Da skal med Glæde

          vi engang kvæde

          i Himmelsæde:

          Halleluja!