Det er saa dejligt, mens Lærkerne slaa,
Henover Marken mod Stranden at gaa,
Hilse vidt ude det drømmende Blaa,
Spejde de Sejl, som sig vugge derpaa.
Sejlene viftes mod Kysten vel ind,
Kommer der bare den gunstige Vind,
Den, som har Længsel og Vemod i Sind,
Lukker med Foraaret Haabet dog ind.