Døghnhedh ær en koniglig dydh
hoo henæ bruger hwn gør hanu frodh
I thn ſame dyd wor ieg ſaa køn
ieg hwer ma gaff ath førſtæ bøn
Thi ſøctæ meg kemper oc drabelig men
ieg gaff oc løntæ thm hwer oc en
Ther fore bleffue the meg ſo tro
the døde for meg i theres ſko
Hwer godher ma ſkullæ weder ſee
ath dryffue nogher ma for ſpott eller ſpee
Thn ſpott ha komer ma gerne hem
han wordher thz war ho thz giffuer gem
Swenſkæ ſiæ thz mz falſkæ fwndh
ath the ſende danſkæ tyll konig en hwndh
Och at thz ſkullæ wedh myn tyd ſke
ſom ieg ſkullæ damarks rygæ fforſee
Me hade the tha ſænth thn hwnd
ieg ſkullæ ræth ladhz thz enghn lwnd
Jeg ſkullæ ſaa latz hanu at thm gøt
ath ſaaræ ſkullæ theres nackæ haffue blot
Ware thn æn at thn ſame hwnd
han drauer ey op en ondher grwnd
Kome the fore hans tand i gen
ſom the haffue warz the fo eth men
Swerigæ meg ſkat giffuen war
ſaa lengæ ieg damarks krone bar
Jeg giorde myn ſwaffuer en mectig mand
tyll herre oc konig offuer ſweriges land
Thz galt han meg mz falſk oc ſwig
i ledre myn gard tha ſlo ha meg
Han lod ſom ha ſchullæ føre meg ſkat
tha førde ha hampæ i thynner beſat
Thz gik hanu ey ffor wthn meen
han kom aldrigh tyll ſwerigæ i gen