Fryhedh ær bedher en noger guldh
thz werdhn all wore ther aff fuldh
Tha kune the lignes mz inthz ſkeell
thi bør hanu hwer at wnde well
Jegh tacker danſkæ at the willæ ſaa
the lode meg damarks krone faa
Myn faders bane Swibdarger waar
Hanu gaff iegh ſnarth ſyth bane ſaar
Och fryde danſkæ fra thn ſame ſkat
ſom han hade thm ta fore ſaath
Almwnd hans ſøn thn ſame lund
tog iegh oc bode fra liff oc ſwnd
Oc offæ almwndz ſøn han wor
och krone i ſweriges rygæ bar
Jegh ſlo hanu mz myn høgræ hand
oc ſættæ konig huding i hans land
Konigen aff helyſponti land
Greb ieg paa marken oc offuer wand
ſithn wandh ieg oc mangæ land
I øſtherledhen tyll danes hand
Førneffnde konig huding hade megh kær
thz thede han paa ſyn yderſtæ fær
Wy hade oſſ bode beſoreth ſaa
ath hwickien thn anden førſt døder ſaa
Han ſkullæ ey leffuæ tha flere aar
men geneſthn leggæ ſit død paa baar
Han fich ſaa tydende at ieg wor død
thi bodh han mangæ til øll oc brød
Han drak mith ærffue mz gode men
och ſelffuer ſkencthæ alth ſom en dræng
Paa gulffueth hade han ſeth eth kar
mz ſødher myødh thz fyllet war
Ther kaſtæ han ſeg for myn ſkyll ij
och ſanck til bodnen ſom eth bly
Han gaff ſyn and op i thn myødh
ffor myn ſkyll lidæ han thn dødh
Tha ieg ſelff ſpurth ath thz wor ſath
Jegh lod meg hængæ alt ſom en gaſth