Nu Vintrens gamle Gubbe forlader sit Logi,
Thi mellem ham og Vaaren er daarlig Harmoni.
— I Kjælder og i Stue, ja selv høit under Tag
Man faaer Begreb om Chaos, thi det er Flyttedag;
Hist staae to gamle Tanter i Gadens Snavs og Snee,
Samt andre gamle Meubler, der ei er værd at see. —
— Nu kommer der en Liigvogn, see Følget er saa stort!
Det er en fornem Herre, der ingen Ting har gjort;
Han flytter — og hvis rigtigt man tør Avisen troe,
Da er han meget salig og skal i Himlen boe.
Nu staaer han alt deroppe og bukker med et Smiil;
Dog jeg er grumme bange, han løber der April.
