Et Vinterpartie
(Tegnet med Blæk og Pen.)
(Tegnet med Blæk og Pen.)
Det dundrer stærkt under Hestens Hov,
Thi fast ligger Sneen i den sorte Skov;
See, Fuldmaanen skinner fra Himlens Scene
Mellem de nøgne Grene.
En Hob Kosakker til Hest vi see,
De leire sig her paa den hvide Snee;
Stærkt Hestene dampe, og bundne sammen
Staae de ved Bøgestammen.
Nu tændes et Baal ved den store Bøg.
See den røde Ild med sin sorte Røg,
Og Mændene, som i Sneen sammen
Sidde rundtomkring Flammen.
Bruunguul er Kinden, mørkt hvert Blik,
De drikke den klare, skarpe Drik; —
Men over dem, høit paa de tynde Grene
Sidder en Flygtning ene.
Han tør ei aande, stift seer han frem;
Men Tanken flyver mod fjerne Hjem,
Saalangt hiin Side af Rhinens Vover,
Hvor hans Pige sover.
Hun drømmer sig hos ham Favn i Favn;
Hun hører ikke den sultne Ravn,
Der skriger sit: ”dobbra!” saa mange Gange,
Mod den sørgende Fange.