Det norske Selskab

        Norske Selskab, en litterær Klub i Kbhvn fra 1772. Ewald’s ny Poesi bragte den gærende Trang til Skilsmisse mellem dansk- og norskfødte Akademikere til at krystallisere sig ud. De unge Ewald-begejstrede danske Skønaander samledes paa Mad. Neergaard’s Kaffehus i Badstuestræde; de unge Nordmænd fandt den ny Poesi »ha-stemt« og begyndte at søge sammen til litterær Passiar hos Vintapper Juel i Sværtegade. Kernen i denne norske Klike var fra først af de to Trøndere N. K. Bredal og J. N. Brun, der begge som Dramatikere mente sig forulempede af Kritikere i de Danskes Lejr; i Ove Gjerløw Meyer fik Kredsen sit organisatoriske Talent, i Johan Vibe, Ministeren Guldberg’s Sekretær, sin altid parate Visemager. Med disse to som Formand og Sekretær konstituerede Kredsen sig i Apr. 1772 som Klub og kaldte sig N. S. Da saa et af Medlemmerne, Sproglæreren Joh. Herm. Wessel, i Septbr s. A. vandt en uhyre Popularitet ved sit vittige Skuespil »Kærlighed uden Strømper«, faldt der ogsaa Glans over den Klub, hvor den ny Berømthed hørte hjemme. Af den opr. Stamme fortjener desuden Filologen Søren Monrad, Filosoffen N. Treschow, Juristen Jak. Edv. Colbjørnsen, Kritikeren Claus Fasting og Digteren P. H. Frimann at nævnes. Samkvemmet krydredes med lystige Viser og vittig Improvisation; en Bolle Punsch var Præmien for det bedste Rim over opgivet Emne. En strengere litterær Stil forsøgtes anlagt, da O. G. Meyer 30. Apr. 1774 reorganiserede Klubben som et Slags æstetisk Akademi med højtidelige Prisopgaver. Ifølge de 1785 trykte Love blev der hvert Nytaar opsat 3 Præmier paa 40 Rdl. for »Arbejder i Poesi og Veltalenhed«, der skulde bedømmes af en aarlig valgt »Kommission« paa 5 Medlemmer; med Præmien fulgte en Ring til 10 Rdl., opr. med grøn Sten, senere med blaa Email, hvori en Lyre, og Devisen vos exemplaria græca; dette »Agtelsestegn« blev ogsaa tildelt for godkendte Poesier med selvvalgt Emne. Nogen rig og værdifuld Flor af litterære Arbejder formaaede denne Institution dog ikke at fremkalde. Selskabet har udg. 3 »Samlinger« (1775, 1783 og 1793), smaa Hæfter med Digte af forsk. Forfattere. Bl. Medlemmerne efter de opr. »Autoriteter«’s Dage (Brun flyttede hjem til Norge alt 1772, Fasting 1777, Meyer 1778, Wessel var da alt nedbrudt af Sygdom) kan nævnes Teologerne Claus Fasting, Jonas Rein og Jens Zetlitz; samtlige vandt siden som Præster hjemme i Norge Navn som Digtere. Ogsaa danske Litterater (f. Eks. Pram og Rahbek) satte Pris paa at indvælges i N. S., »hvor selv Danske affekterede at tale med norsk Accent«. Som Opposition til det fra Selskabet hos Mad. Neergaard udgaaede »Danske Litteraturselskab« bandlyste N. S. konsekvent alskens Ewaldianisme; rimfri Jamber, Emner fra nordisk Mytologi, højtravende lyrisk Jargon forfulgtes med ubarmhjertig Sarkasme. Lig de sv. Gustavianere holdt man i N. S. paa fr. Esprit og eng. Naturskildring som enegyldige Mønstre i Poesien, medens tysk Sturm- und Drang-Digtning var Kontrebande. »Smag« var det æstetiske Løsen. Tiden løb fra det doktrinære Samfund af Skønaander, som ikke forstod at forny sig med frugtbare Impulser. 1792 flyttede Klubbens afholdte Værtinde Mad. Juel som Gæst med et af Medlemmerne til hans Præstegaard i Finmarken; efter den ny Tidsaands Sejr levede Selskabet nogle Aar paa sine Minder fra Glanstiden og opløstes, da Univ. i Kria traadte i Virksomhed 1813. Den originale Verseprotokol fra Wessel-Aarene var for længst forsvunden, og Arkivet blev borte, da det efter Selskabets Opløsning skikkedes til Kria. Her oprettede tidligere Medlemmer 1818 under det gamle Navn en Klub uden litterært Formaal; denne bestaar fremdeles og har 1885 rejst Wessel’s Buste uden for sine Vinduer.