Frederik Sødring (1809–62)

Sødring, Frederik Hansen, 1809–62, Landskabsmaler, Legatstifter, var født i Aalborg 31. Maj 1809 som Søn af Kjøbmand Peder Hansen S. (d. 1839) og Ane Dorthea f. Jepsen (d. 1842). En Del af sin Barndom tilbragte han med sine Forældre i Norge, men kom 1825 paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn, som han gjennemgik, samtidig med at han arbejdede ved Haandværket. J. P. Møller var hans første Vejleder i Landskabskunsten, men en stærkere Paavirkning modtog han dog af J. C. Dahl; 2 Kopier efter Billeder af denne Kunstner vare i 1828 det første, han udstillede. Sine Studier malede han 1829–31, i hvilken Periode han dog ogsaa udførte et og andet paa kortere Besøg i Norge, mest paa Sjælland og Møen; 1832–36 hentede han sine fleste Motiver fra Sydsverige og Norge, i det han dog sidstnævnte Aar rejste til Tyskland, hvor han, især i München, studerede et Par Aar, og hvorfra han til Udstillingerne hjemsendte adskillige, til Dels ret omfangsrige, Billeder; ogsaa efter sin Hjemkomst vedblev han at udstille Malerier efter sine Studier fra Rhinegnene, Sydtyskland og Tyrol. Agreeret ved Akademiet blev han, der dog aldrig naaede at blive Medlem, i 1842. 9. Avg. s. A. ægtede han Henriette Marie de Bang (f. 1809 d. 1855), Datter af Ejeren af Herregaarden Sparresholm ved Næstved Niels de B. (f. 1776 d. 1815) og Cathrine Amalie Henriette f. Callisen. Med sin Hustru fik han en ret betydelig Medgift, der satte ham i Stand til ved sin Død, 18. April 1862, at efterlade Kunstakademiet 30000 Rdl., af hvis Renter 200 Kr. som «den Sødringske Opmuntringspræmie» ved hvert Aars Charlottenborgudstilling tildeles en yngre Landskabsmaler; de øvrige Renter anvendes til Understøttelse af ældre Landskabsmalere og deres Enker og uddeles paa Livstid. Af S.s Arbejder kjøbtes i Aarenes Løb 5 af Staten; intet af dem er dog ophængt i Nationalgalleriet, et, «Parti af Marmorpladsen i Kjøbenhavn», findes paa Musæet i Aarhus. S. var en samvittighedsfuld og vel udviklet, men ikke meget selvstændig Kunstner. I Kompositionen er han paavirket af J. C. Dahl, i Farven, der ofte er helt konventionel, af Tidens Münchener-Skole.