Anders Fredrik Skjöldebrand (1757–1834)

Skjöldebrand [’∫öld_əbrand], Anders Fredrik, sv. Militær og Forf. (1757—1834), var Søn af sv. Konsul i Algier Erik Brander, adlet S., blev Student i Upsala 1771, senere Militær. 1788—90 gjorde han Tjeneste som Adjutant hos Hertug Karl under dennes Virksomhed som Admiral. 1794 blev S. Oberst i Hæren. S. havde aldrig været rigtig i Gunst hos Gustaf III; under Gustaf IV Adolf optraadte han bl. Oppositionen, og paa Norrköpings Rigsdag 1800 var hans Fremtræden af Bet. 1808 ved Landeværnets Oprettelse blev han Chef for Östergötlands Landeværn og Aaret derefter Chef for en Afdeling af Nordarmeen, uden dog i nogen af disse Egenskaber at komme i virkelig Krigstjeneste. Febr 1809 fremtræder S. i første Række bl. dem, der ved at styrte Kongen vil redde Riget ud af dets overhængende Fare, og han lagde en dristig, men noget fantastisk Plan om at gribe Gustaf Adolf og føre ham til Vaxholms Fæstning, en Plan, hvis Udførelse forhindredes af Järta. S. blev senere Generalmajor, og sammen med Stedingk var han Underhandler ved Fredskongressen i Fredrikshamn. Han skal her kraftig have bidraget til, at Sverige ikke kom til at gøre endnu større Landafstaaelser, end Tilfældet blev. Efter Hjemkomsten fra Fredrikshamn fik han det Hverv at ledsage Gustaf Adolf og hans Familie til Udlandet (Baden). Ved det Fersen’ske Mord 1810 udnævntes S. til Overstatholder i Sthlm. 1813 blev han Generalløjtnant og Chef for den sv. Hærs Kavaleridivision i Tyskland og kommanderede som saadan i den smukke Kamp ved Bornhöved 7. Decbr 1813. 1814 blev S. Friherre og var s. A. en af Repræsentanterne ved Konventionen i Moss. 1819 blev S. Greve, 1820 General. 1815—28 var han Medlem af Statsraadet. S. var en kunstnerisk anlagt Natur og helligede sig baade til Forfatterskab og til de skønne Kunster, uden dog paa noget af disse Omraader at naa synderlig højt over Dilettantstadiet. Af hans mere bekendte Arbejder skal nævnes Voyage pittoresque au Cap du Nord (1801—02) og Skuespillet »Herman von Unna« [1795]. S.’s Memoirer udgaves 1903—05 af H. Schück. De er livlig skrevne og indeholder meget af Interesse og vigtige Bidrag til Tidens Historie, om end der hist og her — sikkert hidrørende fra Fejlhuskninger — forekommer urigtige Angivelser.