Jean Pio (1833–84)
Pio, Jean Frédéric Guillaume Emile, 1833–84, Skolemand, var af en i sin Tid indvandret fransk Familie, Søn af Kapitajn Vilhelm Emil Laurent P. og Anna Marie f. Brix, og født i Toxværd 1. Juli 1833. Efter at have gjennemgaaet Roskilde Latinskole dimitteredes han 1850 fra samme til Universitetet. Sit filologiske Studium maatte han af Helbredshensyn afbryde en Tid lang og var da Huslærer paa Landet; 1857 fik han imidlertid filologisk-historisk Skoleembedsexamen og virkede derefter som Lærer ved kjøbenhavnske Skoler, navnlig Borgerdydskolen i Kjøbenhavn, ligesom han ledede et privat Artiumskursus. Af de Udenlandsrejser, P. foretog, kan fremhæves den i 1864–65 med offentlig Understøttelse: han opholdt sig da især i Athen og ventede at faa et Lektorat i Nygræsk ved Universitetet efter Hjemkomsten. Dette blev dog ikke Tilfældet, hvorfor han modtog en Huslærerstilling hos Grev Frijs-Frijsenborg (1865–68). I Juli 1868 blev han den nys nævnte Borgerdydskoles Bestyrer efter Professor K. Rovsing, først alene, siden i Forening med S. G. Møller (XII, 100). Skolen trivedes vel under hans Ledelse, og Vidnesbyrd om hans aarvaagne Interesse for Opdragelse og Undervisning ere hans Virksomhed i «Pædagogisk Selskabs» Bestyrelse, Oprettelsen af Tidsskriftet «Vor Ungdom», som han 1881–83 redigerede med H. Trier og P. Voss, og Udgivelsen af en Række meget anvendte Skolebøger, navnlig franske, en dansk Læsebog (med Professor L. Wimmer) og en Sundhedslære til Skolebrug. Hans Elever erindre ham som en fin, livlig, human, noget nervøs Natur, stærkt optaget af sin Gjerning, ejendommelig ironisk anlagt og med skarpt Blik for Sjælelivet hos Børn. 1875 fik P. Titel af Professor. En ny, vel indrettet Skolebygning (i Stockholmsgade) naaede han ikke at se fuldført; hans Legemssvaghed tog nemlig mere og mere Overhaand, trods et Korfuophold 1881–82, og 12. Jan. 1884 døde han efter kun faa Dages egentlig Sygdom. Af hans litterære Arbejder, der næsten alle angaa fransk Sprog, Nygræsk og Pædagogik, kunne foruden de anførte mærkes «Contes populaires Grecs» (1879), «H. C. Andersens Historien om en Moder, paa 15 Sprog» (1875, med Vilh. Thomsen) og adskillige Tidsskriftsafhandlinger. P. ægtede 23. Dec. 1868 Elisabeth Susanne Sophie Komtesse Sponneck (f. 24. Juni 1846), Datter af Gehejmeraad Vilhelm Carl Eppingen Greve S. og Antoinette Sigfride f. Lowzow.
1833
Pio født i Toksværd.
1834

Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Pio død i Kbh.